Viden, udvikling og samvær
5800 NyborgVælg område

Berith Siegumfeldt

"Berith Siegumfeldt er sygeplejerske og psykologisk rådgiver. Ydermere er hun foredragsholder og forfatter til bogen: Hjælp barnet ud af narcissistens magt - en guide til forældre og andre voksne (Forlaget Lindhardt og Ringhof 2018). Berith har specialiseret sig i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse og i det narcissistiske offersyndrom. Hun er derfor en kvalificeret hjælp til mennesker, der er- eller har været udsat for en narcissist eller psykopats brutale adfærd i både psykisk og fysisk forstand. Hun er samtidig en god sparringspartner for pårørende, som oplever en nærtstående person blive manipuleret med og hvor personen ikke selv kan se, at den er helt gal. Sådan er det, når man fanges i en narcissists spind. Ofret har ikke en chance for at genneskue, hvad det er, der foregår. Man kan kalde det en slags hjernevask. I de mange år som sygeplejerske har Berith stiftet bekendtskab med rigtig mange mennesker. Arbejdet har ikke kun været brækkede arme og ben. Det har også i stigende grad handlet om mennesker med store bekymringer og sår på sjælen. Overvejende mange af dem var netop ofre for narcissistiske og psykopatiske overgreb fra personer, som de troede ville dem det bedste, men som istedet har haft en helt anden agenda for egen vindings skyld. Hun har selv en del erfaringer fra livets skole. Siden hun var barn, har hun kendt til narcissismens mørke sider. Hun er selv vokset op med en voldelig og narcissistisk far, og ved derfor, hvad det vil sige at være gidsel i en opvækst, hvor hun skulle forsøge at beskytte sin mor og samtidig prøve at gyde olie på vandene for at stoppe og undgå sin fars raseri og tyranni. Den dag Beriths mor endelig krævede skilsmisse, brændte deres hus om natten og hun døde i branden. I 2011 forlod Berith sit job som sygeplejerske, fordi hun ville være rådgiver for de mennesker, som er ofre for narcissisme. Det er forholdsvis ukendt for mange, hvad narcissisme er og hvordan man håndterer det. Derfor er det vigtigt at hjælpe så mange mennesker som muligt med at genkende en narcissist."

Mere om denne underviser

Kurser hvor Berith Siegumfeldt underviser