Viden, udvikling og samvær
5800 NyborgVælg område
Vis underviser
Cathrine Schack
Få ledige pladser

mor/barn bevægelse i vand

Ved spørgsmål ring til 63 41 35 00

Til Babysvømning vil jeres barn blive vænnet til vandet og dens egenskaber.
Vi vil lave lege og aktiviteter som udvikler og styrker børnenes sanseapparat og motoriske grundfærdigheder.
Fokus på holdet er på vandtilvænning og tryghed i vandet - således at både baby og forældre bliver rustet til at opleve og opholde sig i vand.
At gå til babysvømning er en god måde at være sammen med sit barn på samt at udvikle babyens motoriske og sociale færdigheder. I vil blive undervist af en børnefysioterapeut med god erfaring indenfor babysvømning, sansesystemet og børns motoriske udvikling.
Undervisningen vil være en blanding mellem sanglege, sanselege og "svømme"- øvelser. Barnet vil således blive stimuleret på flere forskellige sanser i løbet af undervisningen. Vi skal bl.a. træne at flyde, dykke, hoppe/falde i vandet og kravle op på kant eller plade - færdigheder som falder de fleste babyer naturligt men som for forældrene kan føles grænseoverskridende.
Som forældre vil du blive vejledt og undervist i forskellige holde-teknikker, børns tolerance og kunnen i vand samt få viden om barnets motoriskeudvikling.
Alle aktiviteter vil være tilrettelagt således at der er mulighed for individuelle tilpasninger.
Undervisningslektionen varer ca. 30 minutter af hensyn til barnets indlæringsniveau og sansesystem. De helt små babyer kan have svært ved at deltage i hele undervisningen de første gange og dette er helt okay.
Undervisningen skal foregå på barnets præmisser og det kan være meget overvældende at være i en svømmehal med nye lyde, lugte og sansninger. Det er derfor helt okay at smutte tidligere fra undervisningen når barnet siger stop.
Holdet er oplagt til forældre/barn på barsel.

Der er kun undervisning i Torsdag i lige uger, med undtagelse for uge 43. Der er ingen undervisning i uge 42 og 44.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 05-09-2019, kl. 15:00

Ugedag Torsdag
Holdnr19-219
Adresse Fyrtårn Tommerup
Tallerupvej 85
5690 Tommerup
LokaleVarmtvand
Holdtimer7
Antal mødegange7
AfdelingAOF Assens - Middelfart

Kursusdage

05-09-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
19-09-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
03-10-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
24-10-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
14-11-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
28-11-2019 Torsdag 15:00  -  15:45
12-12-2019 Torsdag 15:00  -  15:45

Faktaoplysning

Forudsætninger Barnets alder 2 mdr - 1 år.
Bemærk Svømningen er hver anden uge, i de lige uger borstset fra at der ingen træning er i uge 42 og 44. men træning uge 43. Din baby skal bruge badebukser eller en badeble med tætsluttende elastik rundt om mave, ryg og lår. Tag nogle tørre håndklæder med således, at babyen ikke bliver kold på vej i og op af vandet. Derudover kan det være en god ide at have en sut med.

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.