Viden, udvikling og samvær
5800 NyborgVælg område

Specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne er tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Tilbud, der giver dig nye muligheder for et mere aktivt liv.

Specialundervisning for voksne er en målrettet aktivitet, der skal afhjælpe virkningerne af dit handicap. Vi hjælper dig f.eks. til at få nye metoder, så du i videst muligt omfang kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som mennesker uden handicap. Får man en hjerneskade er det almindeligt, at man får behov for fysisk og kognitiv genoptræning.

Ved hvilke handicap kan man få specialundervisning?

Der kan være tale om handicap som følge af fysiske funktionsnedsættelser, for eksempel:

  • hørevanskeligheder
  • synsvanskeligheder
  • talevanskeligheder
  • bevægelsesvanskeligheder
  • erhvervet hjerneskade

Der kan også være tale om psykiske handicap, for eksempel:

  • psykisk udviklingshæmning
  • sindslidelse
  • personlighedsmæssige, psykiatriske og psykiske vanskeligheder.

De nævnte vanskeligheder kan være medfødte eller opstået senere i livet som følge af sygdom, ulykke eller på anden måde.

Hos AOF ØSTFYN tilbyder vi i øjeblikket undervisning i:

  • Dansk
  • IT

Vi har mulighed for at tilbyde en lang række fag. Du er altid velkommen til at høre om muligheder.